Crowdfunding

...giver ideer på Langeland vinger
Kategori C - Noget for noget

Kategori Noget for noget er en måde at indsamle kapital til dit projekt på, hvor du sætter noget til salg, som giver beløbsgiveren noget for det investerende beløb. Det kan være tidligere opfindelser, græsslåning, forelæsning, brug af noget af dit materiel, en time med din ekspertise eller noget helt andet. Du søger måske kr. 100.000,- og vil så sælge x antal timer i dit værksted for måske kr. 1000,- pr. time. Du kan også søge nogle forudbetaler for en cd, en stol eller noget andet – altså få kunden til at forudbestille det kommende produkt.

Mulighederne er mange, du skal bare vælge hvilke ting, du vil sælge og til hvilken pris, og hvor lang tid projektet skal ligge på Crowdfunding.dk

Crowdfunding.dk kører efter princippet ”alt eller intet”, så sæt tæring efter næring, for alle handler bliver tilbageført, hvis du ikke opnår 100% finansiering. Så det er vigtigt, at du får markedsført dig selv og dit projekt alle de steder, du kan komme i tanke om. Det kan være sociale medier, personlige netværk eller noget helt tredje.

Når projektet så har opnået 100% finansiering, bliver det indsamlede beløb frigivet til dig, og du er herefter ikke forpligtet overfor Crowdfunding.dk, men kun overfor de personer, som har købt noget hos dig.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du skal bruge det indsamlede beløb som medfinansiering til en yderligere ansøgning til fonde, LAG eller andre, bliver beløbet først overført til dig, når vi har set bevis på, at du har modtaget tilsagnsskrivelse fra den anden finansieringskilde. Alt dette vil også være noget, du bliver gjort opmærksom på, inden dit projekt er kommet på Crowdfunding.dk

Seneste projekter

 

Kategorier   ·   Kontakt   ·   Vilkår og betingelser   ·   FAQ   ·   Hvem står bag?   ·   Presse
Acceptmærke