Crowdfunding

...giver ideer på Langeland vinger
Giv penge

Crowdfunding er et relativt nyt koncept i Danmark, men har været brugt i mange år i det store udland. Ideen er at ”mange bække små giver stor å”. I princippet kan du være interesseret i det enkelte produkt, den enkelte virksomhed eller måske blot være interesseret i at sætte gang i udviklingen i udkantsdanmark. Det kan være du har boet der, tænkt på at bosætte dig der, eller du bare synes det er en god ide at støtte projektet.

En genial ide eller et godt skuffeprojekt er der mange mennesker rundt om i det danske rige, som har. En del af disse ideer bliver aldrig til andet end netop ideer, men en del af dem er så gode ideer eller projekter, at de en dag bliver taget op og støvet af for at blive sat i produktion. Her er det så, at langt de fleste ideer kommer tilbage i skuffen. Det viser sig ofte næsten umuligt at skaffe kapital i banken eller andre offentlige steder til projekter med blot den mindste risiko.

Vi stiller en platform til rådighed for projektejerne, hvor de kan søge kapital til deres projekter via tre 3 forskellige kategorier: Ejerskab, Lån eller Noget for noget. Projektejer vælger, hvilken kategori han ønsker at søge penge igennem og lægger sit projekt på Crowdfunding.dk. Herefter kan du så hjælpe med at få sat projektet i gang ved at hjælpe med at finansiere det via den kategori, som projektejer har valgt. Du kan i princippet investere alt fra kr. 100,- og opefter, se dog på det enkelte projekt, hvordan beløbsgrænserne ligger, og hvad du får igen.

Ideologien bag vores koncept er så også ”alt eller intet”. Hvis det ikke lykkes at samle det ønskede beløb indenfor den periode som projektet ligger på Crowdfunding.dk, bliver der ikke udbetalt penge til projektejeren, og alle det indsamlede penge vil blive tilbageført til giverne.


Du kan give penge via PayPal eller ved at indsætte penge på konto 0860 - 3531102087, Svendborg Sparekasse. Det kan ske via netbank eller ved at besøge sparekassen i Rudkøbing. Husk at opgive dit navn og dit kontonummer, så pengene kan blive betalt tilbage, hvis projektet ikke lykkedes. Penge, som ikke kan tilbagebetales pga. manglende oplysninger, tilfalder Projekt Crowdfunding.dk.

Opret dig som bruger når du giver penge.

Kategorier   ·   Kontakt   ·   Vilkår og betingelser   ·   FAQ   ·   Hvem står bag?   ·   Presse
Acceptmærke